For at undgå madspild, samt for bedre at kunne planlægge vores medarbejderes arbejdstider, er restauranten fremover kun åben for gæster, der på forhånd har reserveret bord.
Det har været meget svært at planlægge mad og vagter i år, da vi nogle gange kun har haft meget få forudbestillinger og alligevel er endt med at have over 40 gæster, og andre gange har haft alt for meget mad i overskud, på grund af sene afbestillinger.
Vi har oplevet, at gæster er blevet vrede over ikke at kunne få bord uden reservation, når de kunne se at restauranten havde ledige borde. Men hvis vi ikke har mere mad, nytter det jo ikke, at tage flere gæster ind.
Fremover vil restauranten kun være åben for gæster, der har forhåndsreserveret bord. I nogle tilfælde vil det være muligt at reservere bord helt op til ankomsten.
Samtidigt har vi – som de fleste andre restauranter – indført afbestillingsgebyr for afbestillinger i sidste øjeblik. Dette gælder både grupper og individuelle.