Fra fredag den 15. november er der ny menu i restaurant Det Gamle Pakhus i Nysted.
Der er flere retter, der fortsætter. F.eks. de meget populære grillstegte bøffer og flere af forretterne.
Ny forret er ørredrogn serveret med hakkede rødløg og fed creme fraiche på blinis (Små mini pandekager) .
Efter flere uger med lammeskank, serverer vi nu lammeculotte. Culotten grillsteges hel og serveres i skiver.
En anden hovedret, som også går igen på frokostkortet er helstegt mørbrad af gris, der serveres med råstegte kartofler, svampesovs og bløde løg.
Vegetarretten bliver ostegratinerede svampe.
Til frokost kommer ny lille julefrokost, som består af marinerede sild & karrysild, smørstegt rødspættefilet, helstegt mørbrad og ribbenssteg til en samlet pris af 175,- kr.
Se frokostmenuen her
Se aftenmenuen her
En nyhed i restauranten er, at vi ikke længere tager selskaber med mindreårige børn ind sent om aftenen i vinterhalvåret uden forudgående aftale. Vi beklager meget for dem det må gå ud over.
Det skyldes bl.a. en meget højrøstet lille families besøg for nyligt, der endte med at familien kom op og skændes med andre gæster, og vi måtte bede dem gå. Familie forlod restauranten uden at betale.
Familier hvor børnene er stille og rolige, eller hvor vi har mulighed for at aftale spillereglerne inden et eventuelt besøg, er selvfølgeligt stadigt velkommen.
Se artikel i BT her.