Foredrag om Roebanerne på Lolland på restaurant Det Gamle Pakhus i Nysted.
Den 23. oktober 2020 kommer forfatteren John Poulsen – der i 2008 udgav bogen ”Roer på skinner” og fortæller om roebanerne.
I gamle dage var Lolland ikke just underforsynet med almindelige jernbaner, for i 1940 var der næsten 180 km baner. Men derudover gennemkrydsedes Lolland af det største private baneselskab, som har eksisteret i Danmark.
Under A/S De danske Sukkerfabrikker var der i 1940 over 460 km smalsporede roebaner, og de sidste af dem forsvandt først sidst i 1960erne. I roekampagnens rundt regnet tre måneder transporterede de langt over ½ million tons roer og affaldsprodukter!
Ledsaget af masser af billeder fortæller John Poulsen, der i 2008 udgav bogen ”Roer på skinner”, om roebanerne.
De små baner spillede en afgørende rolle i opblomstringen af dansk sukkerindustri i begyndelsen af 1900-tallet og ydede et imponerende transportarbejde, indtil konkurrencen fra landevejstransporten slog dem ud i 1960erne.