Første aften skulle have været med Uffe Lorenzen, Tidligere forsanger i Spids Nøgenhat der udgav ‘Kommer med Fred’ med det lokalaktuelle nummer ‘Lolland Falster. //AFLYST
Det Gamle Pakhus i Nysted er nu klar med vinterens musik- og foredragsaftener. Det bliver et varieret udbud I år bestående af rock, folk og foredrag.
Spids Nøgenhat blev folkeeje med singlen ’Lolland Falster’
Første aften bliver den 29. oktober med Uffe Lorenzen. Uffe Lorenzen er kendt som den karismatiske forsanger og frontfigur i Spids Nøgenhat og Baby Woodrose. Han har huseret på den danske rockscene siden slutningen af 80’erne og fik sit gennembrud med Baby Woodrose i 2003, hvor de som et af de første bands vandt P3-Prisen og siden spillede to år i træk på Roskilde Festivalens ikoniske Orange Scene. Senere fulgte et endnu større gennembrud med Spids Nøgenhat, der nærmest blev folkeeje med singlen ’Lolland Falster’ og albummet ’Kommer Med Fred’, der indbragte to DMA-priser og to Steppeulve.
Uffe Lorenzen udgav nyt album i september 2020 med titlen ’Magisk Realisme’
AFTENEN MED UFFE ER DESVÆRRE AFLYST PÅ GRUND AF MANGLENDE TILSLUTNING.
Narren fra Bifrost
Den 12. november kommer Annapurna, der tidligere var medlem og sanger i den meget populære gruppe BIFROST.
Han skrev adskillige af Bifrosts sange, blandt andet den stadigt meget spillede ‘Narredans’ fra gruppens første udgivelse. Mange, der har oplevet Bifrost i 70’erne vil huske den høje ranglede narreklædte danser fra scenen.
Annapurna medvirkede på Bifrosts første tre udgivelser:
Bifrost (1976)
Til En Sigøjner (1977)
Læn Dem Ikke Ud (1979)
Til koncerten i Det Gamle Pakhus vil Annapurna spille sange fra både tiden i Bifrost og nogle af sine senere udgivelser. Desuden vil han spille egne fortolkninger af andre danske og udenlandske kunstnere.
Næsten lokal sanger
Nysted har fået mange nye tilflyttere i det seneste år, og mange har købt flexbolig i byen. En af dem er Jan Kjær Andersen, der i foråret overtog en ejendom i Nysted.
Jan Kjær er – ud over at være sanger og historiefortæller – også journalist. Jan Kjær spiller i Det Gamle Pakhus den 3. december.
Jan Kjær Andersen er en musikalsk historiefortæller. Han tager dig med på en rejse rundt i den store og forunderlige verden, som vi ikke passer godt nok på – tiden, vennerne, sammenhold, glæden, sorgen – og naturligvis kærligheden.
Sange, der taler til hjertet – med dybde, overblik og humor. Smukke melodier, sprød stemme, masser af guitar, energi og dialog med publikum.
Som sangskriver er Jans forbilleder R.E.M, Carole King, Neil Young, Paul Simon, Sebastian, Gasolin, Stevie Wonder, Beatles og Elvis Costello, som han også gerne spiller live.
Populært Irsk orkester
Efter restaurantens julelukning frem til omkring 1. februar, bliver den første musikaften med det meget populære seks mand store irske orkester; Bregenborg Band.
Arrangementet bliver afholdt den 26. februar og her kommer alle de irske sange, man kender.
Bregenborg BAND blev dannet i august 2000.
Allerede året efter spillede bandet deres første koncerter i Tønder og Skagen i forbindelse med festivalerne.
Bregenborg BAND har gennem årene spillet et hav af koncerter i ind- og udland, og der har kun været ganske få udskiftninger i besætningen.
Senest har orkestret hentet hjælp fra Scotland idet den skotske sanger Norrie McGregor er blevet bandets forsanger. Dette giver en ekstra autensitet til det irsk/skotske repetoire i Bregenborg BANDs kendte og velklingende versioner.
Bregenborg BAND er
Norrie McGregor – sang
Ole Bregenborg – guitar
Bjarne Friis – fløjte, mandolin, banjo, mundharpe og sækkepibe
Leif Hansen – violin og harmonika
Kim Lock Lorenzen – bas
Mads Sand – trommer.
Bregenborg BAND er et live-orkester, som har baggrundshistorier til sangene og går i dialog med publikum.
Roebanerne på Lolland
Forfatteren John Poulsen fortæller den 10. marts om Roebanerne på Lolland.
Dette foredrag har været planlagt flere gange, men er hver gang blevet aflyst på grund af corona restriktionerne. Denne gang håber vi på, at det lykkes.
I gamle dage var Lolland ikke just underforsynet med almindelige jernbaner, for i 1940 var der næsten 180 km baner. Men derudover gennemkrydsedes Lolland af det største private baneselskab, som har eksisteret i Danmark.
Under A/S De danske Sukkerfabrikker var der i 1940 over 460 km smalsporede roebaner, og de sidste af dem forsvandt først sidst i 1960erne. I roekampagnens rundt regnet tre måneder transporterede de langt over ½ million tons roer og affaldsprodukter!
Ledsaget af masser af billeder fortæller John Poulsen, der i 2008 udgav bogen ”Roer på skinner”, om roebanerne.
De små baner spillede en afgørende rolle i opblomstringen af dansk sukkerindustri i begyndelsen af 1900-tallet og ydede et imponerende transportarbejde, indtil konkurrencen fra landevejstransporten slog dem ud i 1960erne.
Sange fra det DMA-vindende album ”Pigens Morgen”
Vinterens sidste arrangement bliver den 1. april med gruppen Blaaregn
Blaaregn’s repertoire er primært bygget op omkring sangene
fra det DMA-vindende album ”Pigens Morgen”, som rummer
vidunderlige gamle digte sat til musik og nykomponerede danske
sange, der både trækker tråde fra den danske visetradition,
folkemusikken og den keltiske ånd.
De danske digte, hvoraf de fleste har musik af Sussie Luscinia,
suppleres af smukke, stærke sange og melodier fra den irske
folkemusiktradition, som Sussie har et dybtfølt forhold til via sin
Master of Arts i traditionel irsk musik fra University of Limerick.
Kærligheden til de irske sange er også baggrunden for de to
cd-udgivelser ”After Rain” og ”Day is Dawning”.
Blaaregn er stemningsfulde sange og melodier, der slynger sig
i efterklangen af den gamle irske sangtradition og den danske
visetradition – Fortryllende fryd for øret, hjertet og sjælen.
Til alle arrangementerne kan man deltage til koncert/foredrag alene, eller man kan bestille en hel aften med menu og musik.
Herunder findes mere information om de enkelte arrangementer, og der er også mulighed for allerede nu at bestille billet. Der er begrænset adgang med kun max. 80 deltagere pr. aften.
Alle arrangementer gennemføres uden tilskud af nogen art.