Ny menu i restaurant Det Gamle Pakhus i Nysted fra 29. juli og hele august.
Der er en del nyheder på restaurant Det Gamle Pakhus nye menu, der præsenteres første gang fredag den 29. juli.
Lige som sidste år, kommer der friskdampede muslinger til både forret og hovedret. Til hovedretten serveres muslingerne som Moules frites – med pommes frites.
Dampet fisk rullet i laks
En anden ny forret er fiskeroulade, der består af friskdampet fin rødspættefilet, der serveres varm rullet i færøsk røget laks, og med hvid fiskesauce.
Gazpacho er en frisk spansk kold grønsagssuppe, der består af tomat, agurk, peberfrugt, løg og hvidløg, og som smager dejligt på en varm sommeraften.
Carpaccio er tyndtskåret rå oksemørbrad, der serveres på en bund af salat, med pinjekerner, parmesan og trøffelolie.
Dansk vildsvin
En nyhed som hovedret er braiseret dansk vildsvin, der serveres med bagte løg, padronpeber, råstegte kartofler, blommekompot og vildtsauce.
Lammeculotte afløser lammeskanken for en periode. Culotten serveres rosa skiveskåret med sorte bønner, ajvar, feta, hvidløgsdip og råstegte kartofler
I denne menu er restaurantens normale bøf af oksestriploin erstattet af okseribeye, der er en af de absolut bedste og møreste udskæringer. Alt restaurantens oksekød er fra fritgående kvæg, der har gået ude hele året.
En ny dessert er Gateau Marcel, der afløser chokolademoussen. Gateau Marcel er en hjemmelavet chokolademoussekage, der serveres med hjemmerørt citronsorbet.
Se hele den nye menu her.
Reserver et bord her.
Frokoståbent
Fra lørdag den 6. februar åbner restauranten igen til frokost hver lørdag og søndag fra kl. 12.30. Menuen følger snarest på restaurantens website.