Torsdag den 10. april 2025 var forårets sidste Nysted torsdage. De efterfølgende Nysted torsdage er alle blevet aflyst, og dem, der havde reserveret har alle fået direkte besked.
Den sidste Nysted torsdag var med Moussaka, der er en ovnbagt ret, der består af lag af fintskåret aubergine eller kartoffel vekslende med lag af krydret, hakket lamme- og oksekød; øverst et lag béchamelsauce med ost. Moussaka er fra det græske køkken.
En del valgte et glas retzina til retten. Retzina er en traditionel græsk hvidvin, der er karakteriseret ved sin unikke smag af harpiks, opnået ved tilsætning af Aleppo-pinjesaft under fermenteringsprocessen.
Restauranten bød på et glas Ouzo. Ouzo er en anis-baseret brændevin fra Grækenland og grækernes nationaldrik. Ouzo er meget lig absint, blot uden have-malurt. Ouzo er klart, indtil man blander det med vand, hvorefter det bliver mælkehvidt.
Grunden til de fremtidige aflysninger af Nysted torsdage er, at vi i år – lige som de fleste andre restauranter – har oplevet lingt færre gæster end tidligere, og det kan ikke betale sig at gennemføre Nysted torsdagene, når der kun kommer mellem 10 og 20 gæster pr. gang.
Men tak til alle for en hyggelig aften i torsdags.