Ny menu fra fredag den 18. oktober 2024
(Vi ved godt, at billedet er af et rådyr, men vi skifter lidt i sæsonen mellem rådyr, dådyr og krondyr)
Højsæsonen er slut for i år, men restauranten fortsætter med at holde åbent vinteren igennem (Bortset fra januar måned, hvor vi holder ferie).
En stor nyhed for os er, at vi igen i 2024 har modtaget TripAdvisors pris Travellers’ Choice Avards. Denne gang som den eneste restaurant på Lolland Falster.
TripAdvisor skriver: ‘Hvert år anerkender vi de rejsendes favoritrestauranter rundt omkring i verden på baggrund af anmeldelser og vurderinger, der er indsamlet i løbet af de seneste 12 måneder. Restaurant Det Gamle Pakhus er blandt de bedste 10 % i verden.‘
Åbningstiderne vil fortsat være torsdag fredag og lørdag aften. Torsdag med vores meget populærere ‘Nysted torsdage’ og fredag og lørdag med vores store a la carte menukort.
På det nye menukort er der flere nyheder. Vi fortsætter med 3 ganske små retter. Denne gang er det ansjoser, ristede kastanjer og andelevermousse på rugbrødschips.
Som forretter fortsætter vi med blinis (Små russiske pandekager). Til blinis kan man vælge mellem ørredrogn eller stør kaviar i forskellige størrelser. Blinis anrettes som et fællesfad til bordet, i den størrelse man ønsker, og man kommer selv rogn, dressing og hakkede rødløg på de små pandekager.
På kortet som forret er der også hummersuppe. Den serveres med grillede rejer og persilleolie. Vi har tidligere haft hummersuppe på kortet, og mange har ønsket at få den tilbage. Efteråret byder på endnu en suppe. Det er kartoffel porresuppe med røget kammusling.
Ny hovedret er havtaskekæber fra vores grill. De serveres med Jomfruhummerhaler, venusmuslinger, palmekål, bacon, kantareller og hvidvinssauce
Vi fortsætter med skindstegt kulmule med Porrer og fennikel. De møre Angus bøffer fra Uruguay fortsætter også, men denne gang i entrecote (Ribeye) udskæringen, der er mere fedtmarmoreret, og derfor har mere smag. Den serveres med bagte løg, ristede svampe, kantareller og rødvinssauce
Så er det vildt sæson
Lammeskanken udgår for en periode, og erstattes af meget mør braiseret dådyr, der serveres med bøgehatte, bagte jordskokker, tyttebær og vildtsauce med morkler.
Alle hovedretter serveres med danske råstegte kartofler
Som vegetarret fortsætter de ostegratinerede svampe
Ny på dessertkortet er Creme Brulee, som serveres med friske bær
Her uden for sæsonen, hvor vi forhåbentligt ikke får så travlt, har vi fået vores 7 retters populære menu tilbage fredage og lørdage. Prisen for alle 7 retter inkl. 4 glas vin – valgt af restauranten – er 750,- kr. per person.
Menu-side-2Menu-Side-3